Clemens Knejterne er et ungt og charmerende kor bestående af 29 unge mænd i alderen 16-26 år. Vi optræder til et utal af forskellige begivenheder, og det helt særlige ved Clemens Knejterne er, at vi skriver størstedelen af alle vores arrangementer selv. Clemens Knejterne er således altid garant for god musik, højt humør og en unik koncertoplevelse.
Clemens Knejterne sætter en ære i at muntre vores publikum op med vores særlige bud på fortolkninger af kendte og mindre kendte sange. Med udgangspunkt heri udgav vi under coronakrisen videoen “Vi holder sammen – hver for sig”, der ud over at sprede godt humør i TV Avisen, TV2 News samt diverse danske aviser, fik mere end 1,3 million afspilninger på Facebook. Du kan se den herunder.
Arrangement: Alexander Damsgaard. Video: Laurids Juul Langballe. Lydmix: Sophus Dræby.